Udgivet i Skriv en kommentar

Velkommen og hvorfor Karma Kriya?

Karma Kriya & Human Design Guide

Rigtig hjertelig velkommen her til Karma Kriya og det aller første blogindlæg.

Hvorfor har jeg egentlig valgt at kalde mit firma og denne side for Karma Kriya? Det ligger der en helt særlig grund bag. For i 2021 var jeg noget ved siden af mig selv. Jeg havde i flere år prøvet at finde frem til der, hvor jeg passede ind og kunne være glad og det resulterede i, at jeg meldte mig på et stort mentorforløb, hvor der i den grad blev kigget indad og jeg fik kigget mig selv dybt i øjnene på en måde, jeg slet ikke havde troet muligt.

Men denne kiggen mig selv i øjnene og begynde at se tingene fra, hvad de egentlig er, vendte alt på hovedet. En af tingene jeg skulle på dette forløb var, at jeg skulle finde et navn, som jeg ville give mit fremtidige jeg – som matchede det, jeg gerne ville være på sigt.

På daværende tidspunkt var jeg mildt sagt lettere stresset i hovedet og vidste nærmest ikke hvilket ben jeg skulle stå på og hvilken retning jeg skulle gå, men det jeg kunne mærke allerinderst – og særligt efter jeg forud for dette havde arbejdet med mit Human Design i et halvt års tid, det var, at jeg ville give noget god karma videre.

Oveni det var jeg helt tilfældigt stødt ind i en yogaform, der hedder Kundalini yoga, måske du har hørt om den. Men i hvert fald er det en ret anderledes form for yoga end den, som de fleste kender til. Denne her er mere aktiv på en helt anden måde, der er lyd og åndedrætsøvelser på og en af de første øvelser, jeg blev introduceret til var en Kriya – og jeg elskede det.

Så da jeg skulle komme med et navn, der kunne matche mit fremtidige jeg, så blev det til Karma Kriya.

Da jeg så senere skulle navngive mit firma, var det meget naturligt, at lige præcis dette navn skulle have lov til at komme med videre, for missionen om at skabe mere fred og god karma omkring mig var jo stadig intakt.

Om der med tiden kommer Kundalini yoga med ind i mine ydelser, produkter og forløb vides ikke – jeg har drømme om det, men indtil videre er det en yogaform, jeg primært dyrker for at styrke mig selv, så jeg derved kan fortsætte mod at blive den bedste version af mig selv, dag for dag, og give min viden, erfaringer og værktøjer videre til kvinder, som også ønsker at skabe et liv, hvor de er glade inderst inde, er der for deres familie og samtidig kan udleve deres livsformål.

Her på bloggen vil jeg blandt andet skrive om Human Design, som har været den største kovending i mit liv, og er absolut noget af det vildeste værktøj, jeg nogensinde er stødt på.

Derudover taler jeg også ind i den mere spirituelle del af det, at være menneske, leve fra sin sjæl, samarbejde med universet og udleve sit livsformål og måske endda skabe en virksomhed, ud fra din essens.

Jeg vil skrive om både egne erfaringer, mine indsigter men også mere konkret om de forskellige emner.

Grunden til dette er ikke, at jeg egentlig mener, at man bør have en blog for at skabe en virksomhed, jeg gør det her, fordi jeg elsker at skrive og fortælle, og jeg har manglet en platform længe, hvor jeg kunne få lov at udtrykke mig mere end man kan på f.eks. Instagram og Facebook.

Jeg håber, at du vil blive inspireret, nysgerrig eller måske du endda vil blive trigget, af noget af det, jeg skriver.

Og alt sammen er helt, som det skal være. Vi er her for at lære af hinanden og udvikle os i mødet med hinanden, om det er fordi vi bliver tiltrukket eller trigget og mere føler afvisning, så er det alt sammen med til at udvikle os som mennesker, og så længe vi har bevidstheden på dette, så er det alt sammen en hjælp og en guidning i vores veje hver især mod at gå den vej, som er bestemt for os.

Rigtig hjertelig velkommen

Kærlig hilsen

Louise // Karma Kriya & Human Design Guide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *