
Måske du er stødt på begrebet Human Design og tænkt, hvad er nu det for noget. Jeg vil her give dig et lille indblik i :
Hvor kommer det fra?
Hvad det går ud på?
Og måske vigtigst af alt – hvad kan du bruge det til i dit liv?
Hvor stammer det fra?
Human Design er et forholdsvis nyt system. Det stammer tilbage fra 1987, hvor det blev kanaliseret ned via en canadisk mand kaldet Ra Uru Hu, hvor han i flere dage sad i en trance-lignende tilstand og fik oplysningerne omkring dette store system.
Da han efterfølgende kiggede på alle disse informationer, som han havde fået, tænkte han i først omgang, at det var menneskeheden ikke klar til, så han smed det hele ud. Men da det efterfølgende blev leveret tilbage til ham indså han, at dette måtte være et tegn på, at det skulle frem.
Derfra har det stille og roligt bredt sig gennem årene og populariteten stiger mere og mere, særligt i USA og Tyskland. Det er stadig et forholdsvis nyt system her i Danmark, men det begynder stille og roligt at blive mere og mere udbredt herhjemme – og det med god grund, hvis du spørger mig, for det er virkelig et værktøj med potentiale. Det kan gøre en kæmpe forskel for os mennesker både hver især men også i samspillet med hinanden.
Hvad går det ud på?
Human Design er bygget op omkring flere forskellige systemer, hvor du måske kender til nogen af dem:
Astrologi
Chakra-systemet
Eneagrammet
Kabbalah Tree of Life
Kvantefysik
Biologi
Det blev som sagt kanaliseret ned gennem Ra Uru Hu tilbage i 80´erne, og når først man begynder at dykke ned i det, kan man blive helt overvældet over, hvor meget det faktisk kan fortælle os om det at være menneske, og det kan være lidt svært at forstå, at det er skabt gennem en enkelt person.
Human Design skal ses som et eksperiment. Det er ikke endnu en kasse du skal kommes ned i, men det giver dig friheden og støtten til at være lige præcis den du er skabt som og det kan støtte dig i sider af dig, som du måske allerede kender til men bare ikke helt tør stå ved.
Human Design kan fortælle noget om, hvordan du fungerer mest optimalt i verden – det er både i forhold til dig selv, under hvilke forhold du bedst lever men også, hvordan du fungerer mest optimalt i samspillet med andre. Det kan fortælle noget om, hvordan du bedst indtager læring og næring og så viser det også en masse omkring de forskellige potentialer, du har liggende i dit design.
Hvis ikke du i forvejen er enormt god til at lytte til dig selv og følge det, som føles sandt for dig, så kan der ligge en masse skjulte skatte, som blot venter på at blive aktiveret, når du er klar – og med mit kendskab til selvudvikling, business og det at være i livet, så er det de færreste af os, som rent faktisk lever ud fra den vi er designet og skabt som, selvom vi måske selv tror det – så du vil uden tvivl blive overrasket og få nogle indsigter i dig selv, som du ikke var bevidst om i forvejen.
Du kan også blive klogere på dit livsformål – hvorfor er du sat her på jorden, hvad er du her for at bidrage med? Jeg tror på, at vi bliver gladere mennesker, hvis vi får lov at bruge os selv og lige det, som vi hver især er bedst til. Det kan både bruges på en arbejdsplads eller hvis du ønsker at være selvstændig. Men ens for dette er, at dit livsformål, det du er her for, altid har noget med andre mennesker at gøre. Hvis ikke du får brugt dette, så vil det presse dig på den ene eller anden måde. Det kan f.eks. være en konstant higen efter et eller andet, som du ikke helt ved hvad er, men det kan også gøre, at du lukker af for dig selv og lever et ok liv, men hvor den indre livsgnist stille og roligt falmer. Det kan føre til stress og depression at lukke af for den man virkelig er.
Human Design kan hjælpe dig helt personligt, men kan også hjælpe dig, hvis du ønsker at skabe en virksomhed, som er en naturlig forlængelse af dig, da du mere målrettet vil kunne gå ind og integrere lige præcis det, som du er allerbedst til i din virksomhed samtidig med, at du kan tage højde for, hvordan du trives allerbedst, så du skaber en virksomhed, som også er sjov på den lange bane og støtter op omkring den måde du fungerer mest optimalt.
Og lige præcis det her med, hvad du er bedst til kan være en lille smule svært at spore sig ind på, da det netop er så naturligt for dig, så du ser det måske som ingenting, og det nok er sådan for alle – og her er det virkelig skønt at kunne sætte endnu mere spot på lige præcis det, du er en mester til? Når det er sagt, så kan det ikke fortælle detaljeret, om du skal være sælger eller brandmand, men du kan bruge det i samspillet med det, som du elsker og så finder du selv svarene til, hvad det er du ønsker at skabe en virksomhed omkring. Man kan også gå ind og sætte fokus på de steder i dit design, som har med business at gøre, så du kan bruge det mere målrettet i forhold til både det du gerne vil give videre men i særdeleshed også i forhold til, hvordan du kommer ud med dine budskaber, så de bliver hørt.
Så som du kan se, kan Human Design bruges til mange ting men først og fremmest vil jeg sige, at det er et fantastisk værktøj i forhold til bevidsthedsarbejde.
Hvordan finder du frem til dit design?
Det fantastiske ved Human Design er, at du skal bruge meget få informationer for at finde frem til dit design. Du skal bruge nedenstående oplysninger :
Din fødselsdato
Dit fødselstidspunkt
Din fødeby
Du kan finde dit design gratis vis dette link, hvor du kan se dit unikke blueprint samt hvilken energitype du er. At tyde sit design selv er svært, så hvis du ønsker at dykke ind i, hvad dit design fortæller mere specifik om dig, så vi jeg anbefale dig at få lavet en personlig Reading.
Jeg har selv i min jagt på at finde frem til, hvor jeg passede ind, hvilket job ville være det rette for mig osv. taget et hav af onlinetest og jeg må sige, at jeg syntes det var lidt hip som hap med dem. Der skulle tænkes og mærkes utrolig meget i forhold til, hvordan jeg ville agere og reagere i forskellige situationer, det var test som tog lang tid og udfaldet kunne ændre alt efter, hvordan mit humør var den pågældende dag, så jeg syntes aldrig rigtig, at jeg fik det ud af det, som jeg gerne ville. Men med Human Design skal du ikke tænke, du skal blot bruge de få oplysninger omkring din fødselsdag og så sidder du med informationer, som virkelig kan rykke dig.
Når du får lavet kigget på dit design og tolket det, vil du måske oven i købet se, at det faktisk ”blot” fortæller dig ting, som du måske egentlig allerede godt er klar over, men du har blot ikke turde tro på det som en sandhed. Det er sider i dig, der har strittet, det har været overvældende eller de sider i dig har måske ikke passet ind i de rammer, som du har levet under. Men der vil højst sandsynligt også være sider af dig selv, som du ikke umiddelbart kan genkende, men hvis du begynder at leve og agere efter de informationer, din energitype og din autoritet, som er din indre beslutningstager inden for Human Design, så vil du pludselig begynde at se, at disse sider faktisk er dig, de har bare været gemt væk og levet lidt i skyggen.
De 5 energityper
Inden for Human Design findes der 5 energityper. Ens energitype er det øverste niveau, hvis man kan kalde det det. Hvis du forestiller dig et isbjerg, der ligger i vandet, så er energitypen toppen, men nedenunder ligger der så uendelig meget mere – og det er meget af det, som er beskrevet ovenover.
Men når man først begynder at kigge på sit design og eksperimentere med det, så er det energitypen, man lægger ud med, for hvis du formår at leve efter denne energitype samt din indre beslutningstager kaldet autoriteten, så behøver du i princippet ikke kende til resten, det vil udfolde sig pr. automatik igennem dit liv.
Men hvorfor er det så, så vigtigt at kende til disse typer, hvis ens design egentlig udfolder sig pr. automatik, når man bare er sig selv, tænker du måske? Det er der en helt særlig årsag til, for vi er igennem livet blevet “skolet” til at skulle være og gøre på en bestemt måde. Det er ikke noget, vi tænker så meget over i det daglige, men det er faktisk de færreste af os, som lever autentisk ud fra den, vi er skabt som. Så derfor er det så utroligt vigtigt først og fremmest at blive bekendt med sin energitype og starte med dit Human Design eksperiment ud fra denne.
De 5 energityper er:
Manifestor
Manifesting Generator
Generator
Projector
Reflector
Hver af disse energityper har deres helt særlige funktion i verden, og hvis vi forstår at udnytte denne energi og kraft, som ligger i dette, så vil vi kunne skabe en mere harmonisk og fredelig verden, hvor vi ikke har behov for at bekrige og kæmpe mod hinanden for at komme frem og op, men hvor vi i stedet kan se og bruge vores kompetencer og styrker hver især for et fælles bedste.
“In a perfect world Manifestors get things stated, Generators provide the energy to realize og complete it, Projectors guide the process and Reflectors tell them how well it´s going” – Lynda Bunnel
Er du blevet nysgerrig og gerne vil blive klogere på dig selv og dit design, så tilbyder jeg Human Design Essens Readings. Du kan læse mere om, hvad en Essens Reading kan give dig her.
Og du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du skulle have spørgsmål omkring Human Design og om en reading er noget for dig.
Kærlig hilsen
Louise Kristiansen
Karma Kriya & Human Design Guide

